VIP Formel 1 Barcelona |
11. - 13. maj 2012 |
Såvel ved Spaniens Formel 1 Grand Prix som ved alle andre Formel 1 Grand Prix'er kan Touristik & Motorsport tilbyde Dem en helt unik oplevelse - vær VIP-gæst hos Deres favorit Formel 1-team i Team Paddock Club.
At være helt tæt på Deres favorit Formel 1-team, før og under et Grand Prix, er en oplevelse som aldrig glemmes. Det er ikke blot overvældende, det er også stærkt vanedannende. Pit walks bringer Dem helt tæt på ingeniørernes, dæk-teknikernes, strategernes og ikke mindst kørernes forberedelser til det forstående løb.
Mens den intense og hektiske stemning foregår i pitten og på banen, nyder De, i en afslappet og eksklusiv atmosfære, gourmet buffeter, udsøgte vine og champagne i Deres favorit Formel 1-teams VIP-lounge. Omgivelserne og den personlige VIP-betjening er overvældende, og alt er udført til mindste detalje. Intet er overladt til tilfældighederne.
Ved Spaniens Formel 1 Grand Prix bor De på det 5-stjernede Grand Hotel La Florida. 300 meter oppe på bjerget Tipidabo med en fantastisk udsigt over Barcelona og Middelhavet ligger Gran Hotel La Florida. Hotellet byder bl.a. på indendørs- og udendørs swimmingpool, spa- og wellnesscenter, fitness, konferencefaciliteter og fantastiske værelser. Alle faciliteter og værelser er af højeste standard. Hotellet byder endvidere på restaurant og bar i topklasse. Opholdet på dette fantastiske hotel er en oplevelse i sig selv.
Vores højt kvalificerede team er ved Deres side fra De ankommer til Barcelona og indtil Deres afrejse. Alle detaljer, selv de mindste, er på plads inden De ankommer. I de næste dage skal De blot nyde at blive transporteret i vores VIP-biler, det eksklusive hotel, at blive ført til de udvalgte borde på gourmetrestauranterne, de udvalgte menuer og at kunne færdes i de eksklusive VIP-lounges under Formel 1 Grand Prix'et.
Har De specielle ønsker omkring turen, et udflugtsmål, en konferencemulighed eller lignende, så arrangerer vi med glæde det.
|