F1 2012 - Monaco Grand Prix count-down

 

VIP Formel 1 Bahrain

20. - 22. april 2012

Kongeriget Bahrain ved den persiske Golf er et af de mest liberale arabiske lande, og det har motorsportsentusiaster over hele verden kunnet glæde sig over siden 2004. Her stod den motorsportsbegejstrede Kronprins Salman bin Isa al Khalifa nemlig bag opførelsen af en af verdens mest avancerede racerbaner, designet af den kendte tyske banedesigner Hermann Tielke. Bahrains Formel 1-bane er den eneste af sin art i hele den arabiske verden, og derfor er det os en ekstra glæde at tilbyde VIP Formel 1-oplevelser i topklasse i Bahrain.

Touristik & Motorsport kan tilbyde Dem en helt unik oplevelse - vær VIP-gæst hos Deres favorit Formel 1-team i Team Paddock Club. At være helt tæt på Deres favorit Formel 1-team, før og under et Grand Prix, er en oplevelse, som aldrig glemmes. Det er ikke blot overvældende, det er også stærkt vanedannende. Pit walks bringer Dem helt tæt på ingeniørernes, dæk teknikernes, strategernes og ikke mindst kørernes forberedelser til det forstående løb. Mens den intense og hektiske stemning foregår i pitten og på banen, nyder De, i en afslappet og eksklusiv atmosfære, gourmet buffeter, udsøgte vine og champagne i Deres favorit Formel 1-teams VIP-lounge. Omgivelserne og den personlige VIP betjening er overvældende, og alt er udført til mindste detalje. Intet er overladt til tilfældighederne.

Ved Bahrains Formel 1 Grand Prix bor De på det 5-stjernede luksus hotel The Ritz-Carlton i Manama. Hotellet tilbyder bl.a. privat strand, indendørs- og udendørs swimingpool, eksklusiv butiksarkade, spa- og wellnesscenter, konferencefaciliteter og fantastiske værelser. Alt er af meget høj standard. Hotellet byder endvidere på flere restauranter og barer i topklasse. Opholdet på dette fantastiske hotel, er en oplevelse i sig selv.

Vores højt kvalificerede team er ved Deres side fra De ankommer til Manama og indtil Deres afrejse. Alle detaljer, selv de mindste, er på plads inden De ankommer. I de næste dage skal De blot nyde at blive transporteret i vores VIP-biler, det eksklusive hotel, at blive ført til de udvalgte borde på gourmetrestauranterne, de udvalgte menuer og at kunne færdes i de eksklusive VIP-lounges under Formel 1 Grand Prix'et.

Har De specielle ønsker omkring turen, et udflugtsmål, en konferencemulighed eller lignende, så arrangerer vi med glæde det.